Vores datter Freja startede 1 maj 2022 i Tumlehaven. Opstarten forløb nemt og roligt med fokus på Frejas behov og med aftryk i hendes tempo for nye indtryk.
Tumlehaven er et fantastisk pasningstilbud i hyggelige dejlige hjemlige omgivelser, hvor børnene har masser af plads både inde som ude.
Der er altid en god ro og dejlig stemning, når man afleverer om morgenen, også selvom der allerede er mange børn, så vi har endnu ikke efter 6 mdr. oplevet en eneste dag med gråd til aflevering.
Jeanne og Louise er ekstremt dygtige til at læse børnenes behov på en rolig, kærlig og omsorgsfuld måde, så børnene føler sig set og imødekommet i deres følelser og behov.
Som forældre til et barn i Tumlehaven, oplever man, at Louise og Jeanne kender ens barn indgående og kan tale med om udvikling, forandringer og dagligdagen.
Hverdagen i Tumlehaven er fyldt med sjove sanse indslag, spændende motoriske udfordringer og sproglige indtryk, så børnenes udvikling er i fokus på en støttende legende måde.
Samtidig har Louise og Jeanne en evne til at inddrage forældrene i børnenes dag igennem hyppige opslag i forældregruppens Facebookgruppe, hvilket er en dejlig måde at følge med på. Når alt det er sagt, så siger det næsten mest, at Freja hver morgen glad nikker og trasker ud til skoene, når vi siger, at hun skal i Tumlehaven. Herefter starter alle dage med en skøn aflevering og en kæmpe krammer fra Freja til Louise eller Jeanne.
Tumlehaven har vores varmeste kærligste anbefalinger, hvis I ønsker den dejligste pasningsordning med hjerterum til jeres barn.